Om skadedyr


Åbningstid daglig fra 06,30 til 16,30
Udenfor åbningstid send venligst en SMS og bliv kontaktet

hurtigst mulig
Mvh Aktiv Skadedyr Ribevej 8 Brørup 

Har du skadedyr og brug for hjælp
så kontakt os på 30252107 eller
aktivskadedyr@gmail.com

Skarp på pris og kvalitet 


Halsbåndsmus 

Halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) er en mus.Den er nært beslægtet med skovmusen, og blev først anerkendt som en selvstændig art i 1894. Forskellen er et bånd af brun pels hen over det hvide bryst, lidt større ører og de er generelt større – 10 cm i længden.

Husmusen

(latin: Mus musculus) er en gnaver i musefamilien. Den findes i næsten hele verden, hvor den lever sammen med mennesker i deres huse. Den bruges i laboratorier som forsøgsdyr, og den er også et populært kæledyr. Der findes i Danmark to former af husmus, den lyse husmus og den mørke husmus. De betragtes undertiden som to selvstændige arter (eller underarter), henholdsvis Mus musculus musculus (lys) og Mus musculus domesticus (mørk)

Brun rotte

(latin: Rattus norvegicus), også kendt som vandrerotte, er en gnaver, der normalt har en kropslængde på ca. 28 og 45 cm med hale. Hunnerne vejer ca. mellem 200-400 g. Hanner mellem 300 og 700 g. De kan dog komme op og veje mere under rette omstændigheder.

Tænderne vokser gennem hele livet og de har i alt 12 kindtænder + 4 fortænder. De lange og kraftige fortænder, som kendetegner gnavere, er gode til at få hul på f.eks. nødder som er en del af deres oprindelige føde

Føde: stort set altædende.

Levesteder: over alt men hovedsageligt i kloakrør, huse og lossepladser, hvor der er rigeligt med føde.

Kønsmoden: 7-8 uger for hunner. Hannerne lidt senere dog får de som regel først unger når de er 3-4 mdr.

Antal unger pr. kuld: gennemsnitligt 8. Kan dog godt få op til 20.

Sort havemyrer
Arbejdere
måler 3-5 mm og er kendetegnet ved deres sortbrune farve og lyse ben. De har ligeledes en tæt behåring. Det første kuld arbejdere (nanitics) er noget mindre end de kommende generationer. Arbejderne vil, i takt med at kolonien bliver ældre, blive større.

Dronningen måler 6-9 mm og er en anelse mørkere i farven end arbejderne. Før dronningen er blevet befrugtet, bærer hun klare vinger. Dronningen er desuden bredere end arbejderne og kendetegnes ved dens store vingemuskler og brede gaster.

Hanner måler 3,5-4,5 mm og har en meget mørkebrun farve. De ligner ikke hverken arbejdere eller dronninger, men er i stedet noget slankere.


Tysk kakerlak
De vildtlevende kakerlakker opholder sig om dagen ofte skjult under mos og blade eller i barkrevner. De indendørslevende arter kan gemme sig under paneler eller i gulvsprækker. Disse arter findes især på steder, hvor der varmt og rigelig adgang til fødevarer, f.eks. i køkkenerrestauranter og bagerier. De lever af plantedele, brød, kød, gryn etc.

Kakerlakker har ufuldstændig forvandling. Nymferne ligner de voksne, bortset fra at vingerne mangler. Efter parringen danner hunnen en ægkapsel som hun bærer i bagkropsspidsen i kortere eller længere tid.

Væggelus 

(Cimicidae), er en familie af blodsugende tæger, som består af ca. 75 arter. 

Menneskets væggelus hedder Cimex lectularius på latin, men kaldes også væggetøj eller sengetæge. De er 5-6 mm lange og har ingen vinger. De suger blod om natten og gemmer sig i revner o.lign. Det er ikke muligt at få overført sygdomme af dem, men de kan fremkalde kløe og hævelser, som ved loppebid.

Væggelusen var stort set udryddet omkring midten af 1900-tallet, men er de seneste år været i voldsomt fremmarch i den vestlige verden pga. den øgede rejseaktivitet.[1]


loppe 

(Latin: Siphonaptera) er et lille vingeløst insekt der lever som parasit ved at suge blod fra pattedyr og fugle.

Fugleloppe – Ceratophyllus gallinae (fugleloppen er faktisk ansvarlig for 9 ud af 10 loppebid på mennesker i Danmark)[

Katteloppen (Ctenocephalides felis) er en loppeart, som er almindelig på både katte og hunde i Danmark


Fluer og andre insekter

(Brachycera) udgør en underorden tovinger, som har talrige familier.

Fluer har ligesom den anden gruppe af tovinger, myg, normalt kun to vinger idet bagvingerne er omdannet til svingkøller. Nogle fluer har kun rudimentære forvinger (f.eks. lusefluer) eller slet ingen vinger (f.eks. flagermusefluer). Fluer kendes fra myg ved at være kraftigere og have korte, tykke følehorn med højst fem led.[1]

Bananfluer (Drosophila) er små aflange, tovingede insekter i eddikefluefamilien, som lever af fordærvet frugt. De kan lægge op til flere hundrede æg om dagen











Hestebremser (Gasterophilinae) er en gruppe af fluer. De har tidligere været klassificeret som en familie med navnet Gasterophilidae, men nyere forskning placerer dem som en underfamile til bremser.[1] Der er omkring 50 arter af hestefluer som findes over hele verden, men især i Asien og Afrika. De er snyltere på store pattedyr, bl.a. hestenæsehorn og elefanter. Nogle arter kan også snylte på mennesker.[2]

Hestebremser lægger deres æg på deres værtsdyr eller på vegetation. Larverne bliver enten slugt eller borer sig ind i værten, hvor de udvikler sig i tarmene. De kommer ud med afføringen når de er færdigudviklede og forpupper sig i jorden. De voksne hestebremser lever kun kort tid og indtager ikke føde.[2]

Muldvarpen 

(latin: Talpa europaea), eller den europæiske muldvarp, er et pattedyr i ordenen ægte insektædere. Den skaber gange under jorden, hvor den især lever af regnorme. Muldvarpen anses som regel for et skadedyr i beboelsesområder og marker, men er et gavnligt dyr i skove, da den gennemlufter jorden. Den former fra jorden skud, som for mange anses som et irritationsmoment.

Den almindelige borebille 

(Anobium punctatum), også kaldt træorm, er en billeart på 3-5 millimeter, der er kendt som et alvorligt skadedyr. Billen er brun med punktstriber på dækvingerne.

Billen starter sit liv som æg lagt på gammelt eller fugtigt træ. Ægget klækkes efter 3-4 uger. Larven gnaver sig ned i træet og efterlader såkaldt boremel. Larverne bliver 5-6 mm lange, og dette stadium tager 4 til 8 år afhængig af temperatur, fugtighed og træets art. Hvis træets fugtighed falder til under 11%, stopper larvens udvikling. Den voksne bille fremkommer sidst i juni og begyndelsen af juli og kravler rundt på det træ de har levet i. Den kan desuden flyve. Billen lever typisk i et par uger, og lægger 20-60 æg.Bekæmpelse

Nogle snyltehvepse lever af borebillens larve, idet de lægger æg i larven. Hvepselarverne lever så som snyltere i borebillelarverne. Billearten Opilo mollis lever både som larve og voksen af borebillelarverne samt af de voksne borebiller. Disse biller jagter larverne gennem deres egne gange og kan derfor lave "muldvarpeskud" af boremel.

Træbeskyttelsesmidler kan påsmøres eller sprøjtes på en gang årligt – helst i maj – og desuden kan (mindre) emner opvarmes til 55 grader.

Et gammelt husråd anbefaler petroleum, men medmindre man ligefrem drukner larverne har det ingen effekt – heller ingen dokumenteret langtidsvirkning.